Guide til gode bryllupsbilleder
Vi ved det kan være akavet at stå foran kameraet. Derfor får du her en guide til hvordan du får de bedst mulige billeder og videoer, hvor du kan samtidig kan føle dig selvsikker og tilpas.
Swipe til højre for at læse guiden.
STEP 1
Spis en god morgenmad
Det kræver meget arbejde at få taget bryllupsbilleder, ikke mindst når man i forvejen er nervøs for hvordan resten af dagen skal forløbe sig. Derfor er det en god idé at spise en god portion morgenmad og drikke rigeligt med vand, så kroppen er tanket op med energi til hele dagen.
STEP 2
Pasform og detaljer
Der er ikke noget værre end når man har fået taget billeder og finder ud af at tøjet har siddet helt skævt eller krøller. Derfor er det vigtigt når du skal have taget bryllupsbilleder at sikre dig at dit jakkesæt står helt skarpt. Vi har lavet en lille tjekliste du kan bruge eller give til din bestman, så dine bryllupsbilleder bliver lige som du havde forestillet dig.
- Puds dine sko og være sikker på at dine sko er snørret.
- Træk strømperne op, så man ikke kan se et bart ben, der stikker ud.
- Ret skjorten. Din skjorte skal stikke mellem 1 – 2 cm udover jakken, så manchetknapper og armbåndsur er i fokus.
- Ret og stram dit slips eller butterfly, så den sidder tæt ind til halsen.
STEP 3
Tag en snak med fotografen
Fotografen som skal tage dine bryllupsbilleder, kommer med garanti til at informere dig om vedkommendes vision for bryllupsbillederne, idéer til lokationen, samt tips og tricks til gode poseringer til dig og din partner. Her skal du huske at det er okay at komme med inputs og egne idéer, så du får hvad du betaler for. Fotografen er der for at gøre jeres drømmebilleder til virkelighed, så stol på fotografens visioner, men vær samtidig ikke bange for at sige sin mening.
STEP 4
Lad som om fotografen ikke er der
Et sidste og afgørende råd er at lade som om fotografen ikke er der. Fotografen skal nok sørge for at fange øjeblikket der afspejler de forskellige stemninger. Brug i stedet tid på at nyde hinanden og momenterne, således i får en uforglemmelig oplevelse.
The Guest
Måske er det første gang du skal til et bryllup eller måske har du prøvet det før. Uanset hvad er der nogle ting man skal være opmærksom på, når man er til bryllup hos dem man elsker. Vi har udarbejdet en lille guide til hvordan du bliver den bedste og mest støttende bryllupsgæst.